Bolsjevikkerne har sat et uudsletteligt præg på det 20. århundredes verdenshistorie. Fra deres spæde begyndelse som en revolutionær bevægelse under ledelse af Vladimir Lenin, til dannelsen og styringen af Sovjetunionen, har bolsjevikkerne været både hyldet og frygtet for deres indflydelse. Deres historie er én af visioner, voldsom omvæltning, magtkampe og ideologiske brydninger, som har formet millioner af menneskers liv og ændret verdenspolitikkens kurs.

I denne artikel får du et overblik over bolsjevikkernes dramatiske rejse – fra de første idéer og kampe i begyndelsen af 1900-tallet, over Oktoberrevolutionen og borgerkrigen, til Stalins brutale styre og Sovjetunionens rolle under Anden Verdenskrig. Vi følger også udviklingen gennem efterkrigstidens stagnation og frem til Sovjetstatens opløsning. Til sidst ser vi på, hvordan bolsjevikkernes arv stadig mærkes i det moderne Rusland. Artiklen giver dig et kortfattet, men grundigt indblik i en af verdenshistoriens mest betydningsfulde politiske bevægelser.

Lenins vision og bolsjevikernes oprindelse

Lenins vision og bolsjevikernes oprindelse kan spores tilbage til det splittede russiske socialdemokrati omkring år 1900. Vladimir Lenin var inspireret af Marx’ ideer og drømte om et samfund, hvor arbejderklassen skulle overtage magten fra zaren og de privilegerede klasser.

Ifølge Lenin var det nødvendigt med et lille, disciplineret parti af professionelle revolutionære – de såkaldte bolsjevikker – der kunne lede masserne og sikre revolutionens succes.

I 1903 brød Lenins fraktion endeligt med de mere moderate mensjevikker, som ønskede en bredere og mere demokratisk bevægelse. Bolsjevikkerne adskilte sig ved deres villighed til at bruge radikale midler og deres fokus på hurtig, centraliseret magtovertagelse. Denne kompromisløse tilgang blev afgørende for partiets senere rolle i russisk historie.

Oktoberrevolutionen og magtovertagelsen

I oktober 1917 stod Rusland på kanten af sammenbrud, præget af krigstræthed, økonomisk kaos og politisk uro. Det var i denne situation, at bolsjevikkerne under Lenins ledelse gennemførte Oktoberrevolutionen, et velorganiseret statskup, der væltede den svage provisoriske regering.

Revolutionen blev indledt med stormen på Vinterpaladset i Petrograd, hvor regeringen havde sit hovedsæde. Med støtte fra arbejder- og soldatråd, de såkaldte sovjetter, overtog bolsjevikkerne hurtigt kontrollen over de centrale institutioner og kommunikationsmidler.

Magtovertagelsen blev mødt med både begejstring og modstand, men bolsjevikkerne var fast besluttede på straks at gennemføre deres politiske program, herunder tilbagetrækning fra Første Verdenskrig, jordreformer og udbredelse af magten til sovjetterne. Oktoberrevolutionen markerede dermed et afgørende brud med den gamle orden og blev startskuddet til det bolsjevikiske styre i Rusland.

Borgerkrig og dannelsen af Sovjetunionen

Efter bolsjevikkernes magtovertagelse i oktober 1917 blev Rusland kastet ud i en brutal borgerkrig mellem de røde (bolsjevikkerne og deres allierede) og de hvide (en broget koalition af monarkister, liberale, moderate socialister og udenlandske interventionstropper).

Få mere viden om hvad er en bolsjevik her.

Krigen rasede fra 1918 til 1921 og var præget af voldsomme kampe, hungersnød og omfattende ødelæggelser. Trods store udfordringer lykkedes det bolsjevikkerne at bevare magten, blandt andet ved hjælp af Den Røde Hær under ledelse af Trotskij og en hensynsløs centralisering af magten.

Efter sejren i borgerkrigen blev det tidligere russiske kejserrige omdannet til Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (Sovjetunionen) i 1922, hvor bolsjevikkerne konsoliderede deres kontrol og lagde grunden for en ny, kommunistisk stat. Dette markerede begyndelsen på et nyt kapitel i russisk og global historie, hvor Sovjetunionen skulle få enorm betydning i det 20. århundrede.

Stalin og bolsjevikernes forvandling

Med Josef Stalins magtovertagelse efter Lenins død i 1924 gennemgik bolsjevikpartiet en dramatisk forvandling både ideologisk og organisatorisk. Hvor Lenin havde lagt vægt på partidemokrati og kollektive ledelsesformer, indførte Stalin gradvist et autoritært styre, hvor al magt blev centraliseret omkring ham selv.

Under Stalins ledelse blev bolsjevikpartiet omdannet fra en revolutionær arbejderbevægelse til et statsbærende, bureaukratisk parti, der prioriterede statens og partiets interesser over arbejderklassens og de oprindelige socialistiske idealer. Dette kom blandt andet til udtryk i de omfattende udrensninger af partimedlemmer og gamle bolsjevikker, der blev betragtet som potentielle rivaler eller trusler mod Stalins magt.

Samtidig blev Sovjetunionen omdannet til en planøkonomisk stormagt gennem tvangsindustrialiserings- og kollektiviseringskampagner, der havde voldsomme menneskelige omkostninger.

Millioner døde eller blev sendt i Gulaglejre som følge af tvangsarbejde, hungersnød og politisk undertrykkelse. Stalinismen betød således, at bolsjevikpartiets oprindelige revolutionære og demokratiske idealer blev trængt i baggrunden til fordel for et brutalt, centraliseret styre, hvor kritik og opposition blev slået hårdt ned. Denne forvandling satte dybe spor i både partiet og det sovjetiske samfund og kom til at præge Sovjetunionens udvikling helt frem til dens opløsning.

Bolsjevikernes rolle under Anden Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig spillede bolsjevikkerne, nu organiseret som Sovjetunionens Kommunistiske Parti, en afgørende rolle i både forsvaret af landet og den endelige sejr over Nazityskland. Under Josef Stalins ledelse blev Sovjetunionen hurtigt mobiliseret til total krig, og staten styrede hele samfundet gennem centraliseret planlægning, massiv propaganda og streng disciplin.

Bolsjevikkerne indførte hårde foranstaltninger for at sikre produktionen af våben og forsyninger, og de brugte den kommunistiske ideologi til at opildne befolkningen til modstandskamp.

• OBS: klik her for mere viden om hvad er en bolsjevik.

Partiet organiserede partisanbevægelsen bag fjendens linjer og stod bag beslutningen om at forsvare storbyer som Leningrad og Stalingrad for enhver pris.

Bolsjevikkerne var også ansvarlige for nogle af krigens mest kontroversielle handlinger, herunder tvangsforflyttelser af befolkningsgrupper og hårdhændet behandling af mistænkte kollaboratører. Trods enorme tab og ødelæggelser lykkedes det under bolsjevikisk ledelse at omdanne Sovjetunionen til en af verdens stærkeste militærmagter, og deres rolle under Anden Verdenskrig blev grundlæggende for både partiets og landets videre position i den kolde krig.

Efterkrigstid, stagnation og opløsning

Efter Anden Verdenskrig stod bolsjevikkerne – nu under navnet Sovjetunionens Kommunistiske Parti – på toppen af magten, og Sovjetunionen var blevet en supermagt med global indflydelse. Men de følgende årtier blev præget af et rigidt politisk system, økonomisk centralisme og manglende reformvilje.

Efter Stalins død i 1953 forsøgte ledere som Khrusjtjov og senere Bresjnev at modernisere landet, men de fleste initiativer strandede i bureaukrati og interne magtkampe. Økonomien stagnerede, og befolkningens utilfredshed voksede i takt med, at velfærden haltede bagefter Vesten.

Gennem 1970’erne og 80’erne blev Sovjetunionens problemer mere synlige, og partiets greb om både samfundsliv og økonomi begyndte at smuldre. Med Gorbatjovs reformer – glasnost og perestrojka – forsøgte man at redde systemet, men processerne accelererede snarere opløsningen. I 1991 brød Sovjetunionen sammen, og bolsjevikkernes parti, der engang havde revolutioneret verden, opløstes sammen med den stat, de havde skabt.

Bolsjevikernes arv i det moderne Rusland

Selvom Sovjetunionen og det bolsjevikiske styre officielt ophørte med opløsningen i 1991, lever bolsjevikernes arv videre i det moderne Rusland på flere måder. Mange af de politiske strukturer, centraliserede magtmekanismer og statslige institutioner, som blev grundlagt under bolsjevikkerne, præger stadig russisk samfund og styreform.

Præsidentens magtfulde position, kontrollen med medierne og en stærk statslig rolle i økonomien har rødder tilbage til de sovjetiske principper.

Samtidig bruges historien om bolsjevikkerne og den sovjetiske periode fortsat aktivt i den politiske fortælling, hvor storhed og stabilitet ofte fremhæves af staten for at skabe national sammenhængskraft. Selvom nutidens Rusland adskiller sig markant fra den kommunistiske ideologi, har arven fra bolsjevikkerne sat sig dybe spor i både politisk kultur, identitet og i befolkningens kollektive erindring.